Når DMI varsler skybrud, skal DAMP-projektets system være klar til at modtage store mængder regnvand i den lavtliggende opsamlingssø. Derfor skal søen tømmes inden nedbøren falder, så den er klar til at blive fyldt på ny.

Klar til nedbør
Dette sker via styresystemet i boligforeningens kælderrum, som pumper vandet fra søen ind i kældermagasinet. Magasinet hér kan rumme 2,4m³ vand, og al overskydende vand bliver ledt videre til magasinet oppe under engbassinet, til fordampningsvæggene eller magasinet i plantekummen.
Grundvandsmåling
En vandstandsmåler i brønden måler grundvandsniveauet, og hvis det står lavt, kan vandet fra søen pumpes til kontrolleret nedsivning.


Kontrolleret nedsivning
Kontrolleret nedsivning styres via systemet i kælderen i samarbejde med en brønd ved søens bred, som dokumenterer det terrænnære grundvand.
Samtlige magasiner og fordampningslementer kan dog ikke rumme alt vandet fra en fuld sø. I dette tilfælde må overskydende vand ledes til kontrolleret nedsivning eller udløb til kloak.
Udløb til kloak
Hvis grundvandet står højt, og regnvandet derfor ikke kan ledes til nedsivning, må det udledes til kloakken. Også dette sker via styringen i kælderen.
Brønden, som håndterer udløbet til kloak, er en eksisterende vejbrønd som er placeret på parkeringspladsen tæt på de andre dele af systemet.

DAMP som fyrtårnsprojekt
Med styringen og monitoreringen af DAMP-projektet opnår vi nye og nyttige måder at håndtere vores regnvand på.
Med systemets forskellige elementer kan vandet langsomt men sikkert fordampe og håndteres på terræn, og vi undgår, at vandet spildes og gemmes væk i underjordiske magasiner eller ledes direkte til kloak.
Vi håber, at projektet vil inspirere og fungere som fyrtårn for mange andre fremtidige klimatilpasningsprojekter, der bringer fordampning i centrum.
Systemets flow ved skybrud
Varsling
DMI varsler skybrud
Tømning
Søen tømmes via styresystemet
Fordeling
Vand fordeles til magasiner og fordampningselementer
Overskud
Overskydende vand til nedsivning eller kloak
Fordele ved DAMP-løsningen
Intelligent styring
Automatisk tømning og fordeling baseret på vejrprognoser og grundvandsniveau
Ressourceudnyttelse
Vandet genanvendes til fordampning og beplantning i stedet for at blive spildt
Backup-system
Sikkerhed ved overskydende vand gennem kontrolleret nedsivning eller udløb
Læs også om DAMP-projektets hovedsystem og fordampningselementer i de to andre cases i serien.
Vil du høre mere?
Kontakt os for en snak om hvordan vi kan hjælpe med jeres klimatilpasningsprojekt.
Kontakt os for mere information